Med udgangspunkt i Glorups historie har SCENATETs kunstneriske leder, Anna Berit Asp Christensen, fået frie hænder til at sammensætte et musikalsk program for The Glorup Concert Walk til åbningen af Geist Glorup. Koncertperformancen viser spændvidden inden for genren ny kunstmusik.
I sin research er hun rejst i fodsporene på Greve Adam Gottlob Moltke-Huitfeldt og Fru Eliza Razumowska, der begge var meget berejste og oplyste om deres samtids kulturelle og kunstneriske strømninger og som bragte tidens kunst og kunstnere med sig hjem til Glorup.
Se klip fra The Glorup Concert Walk her i form af Miriam Nielsens videodokumentation.
SCENATET blev etableret i 2008 af Niels Rønsholdt og Anna Berit Asp Christensen. Som fornyere af samtidsmusikken tilstræber ensemblet på levende vis at udfordre kunstneriske genrer gennem tværæstetiske projekter.
For mere information om SCENATET se ensemblets hjemmeside.