Glorup Park repræsenterer et fornemt tværsnit af dansk havekunsthistorie. Med synlige spor fra et oprindeligt barokanlæg og en romantisk landskabshave blev anlægget sammen med hovedbygningen i 2006 vurderet værdigt til at indgå i Den Danske Kulturkanon.
Parkens storhed kan tilskrives Moltke-slægten, der fra slutningen af 1700-tallet udviklede anlægget med stor inspiration fra internationale tendenser indenfor havekunsten. Da Overhofmarskal Adam Gottlob Moltke erhvervede sig Glorup i 1762, ønskede han at skabe en have af europæisk format, og bad derfor tidens førende franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin om at udarbejde en haveplan, som realiseredes af dennes ansatte Christian Joseph Zuber og G. E. Rosenberg.
Den driftige A.G. Moltke havde både råd og mod til at dyrke to forskellige natursyn i samme park: Barokkens symmetri i det store rektangulære spejlbassin, de lige lange linjer i form af alléer og plæner, og som kontrast hertil en romantisk landskabshave i tidlig engelsk stil med spredte trægrupper, organiske former og slyngede stiforløb.
Havens anden storhedstid under Greve Adam Gottlob Moltke-Huitfeldt og dennes hustru Eliza Rasumowska, førte til gennemgribende forandringer af haveanlægget i årene 1862-82 under ledelse af landskabsarkitekten H. A. Flindt og den driftige gartner Eltzholtz. Havens engelske landskabsdel blev udvidet og udstyret med tidstypiske ”folli’er”, stemningsskabende arkitektoniske monumenter uden egentlig praktisk funktion, heriblandt hængbroen, som man endnu kan se resterne af bagerst i haven, og som H.C. Andersen indviede i
Parken har siden starten af 1900-tallet været præget af afvikling og manglende ressourcer til at vedligeholde anlægget efter de oprindelige intentioner. Men i 2009 blev der atter sat fokus på haven i en helhedsplan, udarbejdet af Absolut Landskab, der udstikker retningslinjer for nye tiltag i og omkring Glorup Park, og som har til formål at synliggøre stedets kvaliteter samt tilføje nye lag til de mange historiske spor.
