Workshop med Jette Ellgaard og Svindinge Friskole

IMG_3932På trods af lock-out og hermed ingen fremmøde af involverede lærere, blev der d. 16.-19- april afholdt en vellykket workshop på Glorup med 20 stk. 5-6-klasses elever fra Svindinge Friskole. Elevernes gængse klasselokale blev skiftet ud himlen som loft i Glorup Park samt masser af indendørs rum i den gamle godsforvalterbolig.

Eleverne arbejdede tæt sammen med kunstneren Jette Ellgaard om de mange anekdoter og historier, der knytter sig til Glorup Gods og godsets tidligere nære forbindelse med landsbyen Svindinge. Eleverne havde inden workshoppens start fået til opgave at samle spor fra gamle dage og spørge lokale Svindinge-borgere, familie og venner om historier, fotografier, sange, lege og andre ting, der kunne fortælle om dagliglivet på og omkring godset. Med afsæt i elevernes egne medbragte historiske spor blev der gruppevis skabt nye fortællinger, som siden blev omsat til “små kunstværker” både som skulptur, tegneserie, collage, video, gyserhistorier og performance. Se fotos fra workshoppen her

Workshoppen var arrangeret af Umage, blev realiseret i samarbejde med Svindinge Friskole og var støttet af Nyborg Kommune.

IMG_3918

IMG_4068

En gruppe elever genskabte Glorup Parks tidligere hængebro med fund af broens oprindelige materialer. Heriblandt gamle stålwirer som børnene brugte til at bygge nye mini-broer. Her dokumenteret som del af elevernes afsluttende udstilling.